Tillægsydelser i lejekontrakten - Betaler du for trappevask?

Tillægsydelser som varme, el og vand er almindelige i lejeforhold. Men hvad gør du som lejer, hvis du bliver opkrævet betaling for ydelser, der reelt ikke er lovlige at kræve? Det kan være frustrerende og dyrt, hvis udlejer opkræver betaling for ydelser uden lovmæssigt grundlag. Denne artikel guider dig igennem, hvad du skal vide om ulovlige tillægsydelser, hvordan du kan kræve penge retur, og hvordan du undgår at blive snydt.

Hvad siger lejeloven om tillægsydelser?

Lejeloven indeholder en række beskyttelsesregler for lejere og sætter klare rammer for, hvad udlejere lovligt kan opkræve i tillægsydelser. For at en tillægsydelse kan kræves separat, skal der være en klar lovhjemmel, fx i form af regler for betaling af varme, vand og el. Nogle ydelser er tilladt at opkræve aconto, men kun når de opfylder specifikke krav.

Tillægsydelser, som lovligt kan opkræves særskilt, omfatter:

• Varme
• Vand
• El
• Internet
• Kabel-tv
• Køling

Bemærk, at individuelle målere ofte skal være installeret, hvis du opkræves for fx vand eller køling. Andre omkostninger, som fx kloakafgift og vandafledning, kan også være tilladt, men det er essentielt, at disse opkrævninger er dokumenteret og transparente.

Læs også: Aconto: Hvad skal jeg vide?

Typiske ulovlige tillægsydelser

Mange lejere oplever, at der i lejekontrakten er aftalt tillægsydelser, som egentlig er ulovlige ifølge lejelovgivningen. De mest almindelige former for ulovlige tillægsydelser omfatter:

• Trappevask og viceværtservice
• Renovation
• Vaskeri (fast betaling, uafhængig af faktisk forbrug)
• Hækkeklipning og snerydning
• Vinduespolering
• Administrationsgebyrer

Selvom udlejeren har inkluderet disse ydelser som faste udgifter i lejekontrakten, er de ikke juridisk bindende, hvis de mangler lovhjemmel. Det er vigtigt at understrege, at dette gælder for faste gebyrer, der er pålagt uden mulighed for fravalg. Lejer og udlejer kan indgå en frivillig aftale om ekstra ydelser, men det skal være noget, lejer frit kan vælge til eller fra. Hvis udlejer alligevel opkræver betaling, har lejer ret til at kræve beløbet tilbagebetalt.

Tilbagebetaling og forældelsesfrist

Hvis du som lejer har betalt for ulovlige tillægsydelser, har du ret til at kræve beløbet tilbagebetalt. Forældelsesfristen for tilbagebetaling af ulovlige opkrævninger er 3 år. Det vil sige, at du kan kræve tilbagebetaling op til tre år efter, at betalingen har fundet sted. Det er derfor en god idé at gennemgå gamle regninger og kontrollere, om du har betalt for tillægsydelser, som din udlejer ikke havde ret til at opkræve.

Vær dog opmærksom på, at selvom du kræver tilbagebetaling, kan din udlejer ikke automatisk hæve din husleje tilsvarende som modsvar. Lejeforhøjelser skal varsles og følge lejelovens regler.

Læs også: I hvilke tilfælde kan udlejer kræve huslejestigninger?

Hvordan undgår du ulovlige tillægsydelser?

For at sikre dig mod ulovlige opkrævninger kan du som lejer følge disse råd:

1. Gennemgå lejekontrakten grundigt: Hvis din lejekontrakt nævner specifikke ydelser, som skal betales udover huslejen, så undersøg om disse ydelser er lovlige at opkræve. Lejeloven og evt. praksis fra tidligere domme kan hjælpe dig med at vurdere, om kravene er berettigede.

2. Hold øje med månedlige regninger: Tjek, om de opkrævede beløb stemmer overens med lejekontrakten og er i overensstemmelse med lejelovgivningen. 

3. Få hjælp fra eksperter: Hvis du er usikker på, om en tillægsydelse er lovlig, kan det være en god idé at søge hjælp fra en lejerforening eller en juridisk rådgiver. De kan hjælpe med at afgøre, om du har krav på tilbagebetaling.

Måske er du også interesseret i: